FAQ:

Svar på ofte stillede spørgsmål om salg af anparter i Boldklubben FREM ApS

Nu sker det: Alle med et hjerte for FREM inviteres til at gå med i vores nye selskab.

Boldklubben FREM har stiftet et selskab, der skal udvikle forretningen, skabe en bæredygtig økonomi og styrke FREM sportsligt. Ideen er, at klubben, fans og forretningspartnere sammen skal drive og udvikle selskabet med afsæt i FREMs værdier, den lokale forankring i Københavns sydvestlige del og vores stærke fællesskab.

Alle fremmere er velkomne til at købe anparter og gå med i selskabet. De fans, der køber anparter, er garanteret en repræsentant i selskabets bestyrelse. Og som en nyskabelse i dansk professionel fodbold udgør de demokratisk valgte repræsentanter fra klubben og fans til sammen et flertal i selskabets bestyrelse – det er derfor, vi nogle gange kalder det et kooperativt selskab. Det er nemlig stiftet af fremmerne, for fremmerne.

Her kan du få svar på spørgsmål om salget af anparter i det nye selskab Boldklubben FREM ApS.

Du skal købe anparter, hvis du vil være med til at skabe et professionelt fodbold-selskab, der på en gang sikrer penge og kompetencer til at rykke FREM op på et højere sportsligt niveau, og som samtidig sikrer indflydelse til medlemmerne og tilhængerne af Boldklubben FREM.

Med anparter i selskabet får du indflydelse på, hvem der skal lede selskabet, og du får indflydelse på, hvordan et eventuelt overskud skal bruges. Og så er du – også ret vigtigt – med til at løfte FREM, uden at vi skal sælge klubbens sjæl til en udenlandsk rigmand.

Når du køber anparter i Boldklubben FREM ApS, bliver du vaskeægte medejer af et fodboldselskab med alt, hvad det indebærer på godt og ondt. Indflydelse på selskabet, mulighed for at få del i en værdistigning og risiko for at miste pengene. Der er tale om en rigtig investering i et kapitalselskab, og fodboldbranchen er risikabel, så skyd ikke flere penge ind, end du har råd til at miste, og søg kvalificeret rådgivning, hvis du vil skyde mange penge ind. Men bundlinjen er, at du bliver medejer, får et anpartsbevis, får medindflydelse og ret til at kalde dig klubejer.

Til medlemmer, fans og sympatisører udbyder vi fan-anparter til 1.000 kr. For pengene får du en b-anpart i selskabet, og når der er solgt b-anparter til mindst 50 forskellige personer, bliver du medlem af en forening, hvorigennem ejerskabet varetages, og repræsentanten til selskabets generalforsamling og bestyrelse vælges. Et medlem af foreningen har én stemme, og flere anparter giver ikke flere stemmer. Det er også i foreningen, at det besluttes, hvad et eventuelt udloddet overskud skal bruges til.

Til forretningspartnere udbyder vi partner-anparter til 45.000 kr. For det beløb får du 300 c-anparter i selskabet og adgang og stemmeret til selskabets generalforsamling. Du kan godt købe flere partner-anparter, hvilket giver flere stemmer og mere indflydelse i selskabet.

Anparterne kan købes gennem klubbens hjemmeside [link]. Pengene går i første omgang til en konto, indtil tegningsperioden er ovre og kapitaludvidelsen er gennemført. Pengene er derefter til selskabets disposition og udgør derefter selskabets egenkapital. Når tegningsperioden er slut, bliver alle anpartshavere skrevet i selskabets ejerbog, får et anpartsbevis og vil efterfølgende blive indkaldt til generalforsamling i selskabet eller i foreningen for b-anpartshavere.

Køber du fan-anparter, varetages indflydelsen gennem Foreningen FREMs Folkeandelshavere, hvor hver b-anpartshaver har en stemme uanset antallet af anparter, og hvor alle b-anpartshavere har pligt til at blive medlem. Gennem foreningen sendes repræsentanter til selskabets generalforsamling og bestyrelse. Foreningen oprettes, når der er mindst 50 personer, der har købt b-anparter. Indtil da varetages stemmeretten af Boldklubben FREM.

Køber du anparter som forretningspartner, udøves indflydelsen direkte på selskabets generalforsamlinger, og du har det antal stemmer, som svarer til det antal anparter, du ejer.

A-anparterne kan kun ejes af foreningen Boldklubben FREM, og det er ultimativt FREMs medlemmer, der bestemmer over dem på klubbens generalforsamling. A-anparterne udgør 46 pct. af stemmerne i selskabet og vælger to bestyrelsesmedlemmer.

B-anparterne er tiltænkt alle fans, sympatisører, klubmedlemmer og frivillige, der vil støtte FREM gennem et medejerskab af selskabet. B-anparterne har maksimalt otte pct. af stemmerne i selskabet, og vælger et medlem af selskabets bestyrelse, hvilket sker gennem Foreningen FREMs Folkeandelshavere, hvor hver anpartshaver har én stemme uanset antallet af anparter.

C-anparterne er til FREMs forretningspartnere, og her får man flere stemmer, hvis man køber flere anparter. Vi vil gerne have partnere med, som vil være en del af vores fællesskab, og som kommer med penge og kompetencer. Forretningspartnerne kan maksimalt få 46 pct. af stemmerne og vælger to medlemmer af selskabets bestyrelse.

Det kan man godt. Men uanset hvor mange b-anparter man køber, har man kun én stemme blandt alle b-anpartshaverne. Der er sat et minimum på 50 personer, der mindst skal have købt b-anparter, før stemmeretterne overgår til Foreningen FREMs Folkeandelshavere. Det er for at sikre, at der ikke er særinteresser, der med en mindre gruppe medlemmer kan komme til at dominere blandt b-anpartshaverne.

FREM er i direkte konkurrence med klubber, som er købt af udenlandske investorer, der bruger klubberne i et forsøg på at tjene flere penge på spillerhandler med især udenlandske talenter. Vi tror ikke på, at den model er det bedste for FREM på lang sigt. Vi vil i stedet udvikle forretningen med udgangspunkt i alt det, der gør FREM stærk og unik: Fællesskabet, den lokale forankring, medlemmerne, fansene og de frivillige, der skaber stor fodbold for meget små penge. Men vi bliver nødt til at opruste på økonomi og kompetencer, hvis vi ikke vil sakke bagud i forhold til konkurrenterne.

Fordelen ved at stifte et demokratisk ledet selskab er, at det giver mulighed for at rejse penge og få folk med flere kompetencer ind i ledelsen og driften af divisionsholdet, samtidig med at klubben fortsat sidder med ved bordet og har afgørende indflydelse sammen med fansene. Alt for ofte ser man i fodboldverdenen, at der bliver stiftet selskaber, der prøver at købe sig til hurtig sportslig succes, og når den udebliver eller forsvinder igen, krakker selskabet, og så er det klubmedlemmerne, fansene og de trofaste sponsorer, der står tilbage og skal samle stumperne op. I FREMs kooperative selskab giver vi en stemme til alle dem, der både er der i medgang og modgang. Håbet er, at det vil lægge en dæmper på risikable satsninger, at det vil sikre, at selskabets virke flugter med klubbens værdier, og at vi får skabt de bedste forhold for alle, der deltager, fra fans til forretningspartnere.

Klubben kører videre helt som hidtil med alle de øvrige hold og generalforsamlinger, der vælger bestyrelse og formandskab. Det er alene 1. senior, spillerlicensen, de tilknyttede sponsorer, indtægter og udgifter fra stadion og ret til at bruge navn og logo, klubben skyder ind i selskabet. Det vil efterlade klubben med en bedre økonomi, og forhåbentlig vil selskabsdannelsen og den deraf følgende styrkede drift også sikre en bedre økonomi bag divisionsholdet.

De bliver en del af familien FREM og får positiv eksponering over for alle andre fremmere. Ikke som investorer, der kommer udefra for at tjene penge på FREM, og som altid vil blive betragtet som fremmedlegemer, men som partnere, der skyder penge og kompetencer ind i selskabet, fordi de vil FREM og vores fællesskab. Det er ikke løbende udbyttebetaling, der skal drive lysten, for udgangspunktet er, at overskud i selskabet geninvesteres i at udvikle selskabet sportsligt og forretningsmæssigt. Men hvis selskabet løbende bliver mere værd, fordi driften udvikles og optimeres, og nye forretningsområder opdyrkes, så bliver partnernes ejerandel tilsvarende mere værd.

Boldklubben FREM skal komme retur til toppen af dansk fodbold og være blandet de 24 bedste klubber.
• I sæsonen 2021/2022 er målet at holdet bliver en af de to oprykkere fra 3. division.
• I sæsonen 2022/2023 er målet at komme i top 6 i 2. division
• I sæsonen 2023/2024 er målet at komme i top 4 i 2. division
• I sæsonen 2024/2025 er målet at blive en af de to oprykkere fra 2. division og op i Nordicbet ligaen
 
Det vil i alle sæsoner være et klart mål at komme langt i Sydbank Pokalen. På samme måde vil det være et permanent mål, at selskabet i samarbejde med moderklubben udvikler egne unge talenter til 1. holdet sammen med dygtige trænere og FREM Academy.

Alle overdragelser af anparter, herunder salg, skal godkendes af selskabets bestyrelse. Hvis to parter kan enes om en pris, og selskabets ledelse kan godkende det, så kan anparterne godt sælges både internt mellem anpartshavere i selskabet og eksternt.

Anparterne handles ikke på en børs, så som udgangspunkt kan prisen fastsættes frit, dog med visse undtagelser som f.eks. salg til nærtstående familiemedlemmer. Det handler bl.a. om skatteforhold, og hvis du er i tvivl, anbefaler vi professionel rådgivning.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med hvad der sker i vores klub, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.